Firma-navn blog

Hvad må min virksomhed hedde?

14-10-2019

Når man starter en ny virksomhed er der mange ting, som man skal tage stilling til. En af de sværere ting er navnet, som faktisk har stor betydning. Du skal nemlig registere navnet på virksomheden tidligt i forløbet, hvilket gør det vigtigt at være afklaret omkring det. I løbet af den process stiller folk ofte spørgsmålet - hvad må min virksomhed hedde? Her i artiklen får du en række tips til at vælge dit firmanavn og om dit valgte navn er tilladt at bruge.

Virksomhedsnavnet skal tydeligt adskille sig fra andre

Du skal være opmærksom på, at dit navn skal tydeligt adskille sig fra andre virksomhedsnavne. Du kan derfor ikke kalde din virksomhed for McGonalds, da det vil lægge for tæt op ad det kendte varemærke McDonalds. Du skal derfor undersøge dit mulige navn og lignende virksomhedsnavne for at sikre, at du ikke lægger for tæt op ad andre.

En af de større sager indenfor dette område var sagen mellem Jensens Bøfhus og Jensens Fiskerestaurant. Denne sag kom helt til højesteret, hvor det blev fastslået, at Jensens Fiskerestaurant ikke måtte bruge navnet Jensens. Dette er et godt eksempel på vigtigheden af at adskille sig tydeligt fra andre navne.

Virksomhedsnavnet må ikke bruge elementer, der ikke ejes af virksomheden

Denne regel dækker over en lang række ting. Helt konkret betyder det, at du ikke kan bruge navne på andre ting uden tilladelse, hvis du ikke selv ejer det. Du kan eksempelvis ikke kalde den restaurant for “Christiansborg Kro” medmindre du har fået tilladelse til at bruge navnet “Christiansborg”. Det samme gælder for varemærker, slægsnavne samt andre ting. Vær derfor opmærksom på dette, når du tænker på dit mulige firmanavn.

Dit virksomhedsnavn må ikke vildlede

Dette er meget simpelt. Du må ikke kalde din virksomhed noget, som vildleder forbrugeren. Du må altså ikke kalde din virksomhed for “Din Økonomiske Rådgiver”, hvis du arbejder med rengøring. Ofte har folk dog ingen interesse i at vildlede. Derfor kommer denne lov ikke ofte i spil.

Dit virksomhedsnavn skal skiftes, hvis aktiviteten skiftes

Dette er også meget ligetil. Hvis dit navn indebærer din aktivitet skal det stemme overens med aktiviteten. Eksempelvis kan du ikke kalde din virksomhed for “Peters Rengøring”, hvis virksomheden beskæftiger sig med finansiering. Du skal derfor løbende sikre dig, at din virksomheds navn stemmer overens med aktiviteten.

Hvad må virksomheden så hedde?

Selvom der er en række regler for navne vil der altid være ledige navne. Du skal dog ikke forvente, at det er en let process at finde et godt navn. Find på en række forskellige muligheder og vælg derefter nogle få mulige kandidater.

Søg efter virksomhedsnavne på Firma-Navn

Du kan altid prøve vores generator og få en masse forslag til dit eget firmanavn. Klik på billedet herunder og søg efter alle mulige ord relateret til din virksomhed.

Firmanavn generator


Kevin Ruder og Kristoffer Andreasen

Skrevet af et par unge gutter, der gerne vil gøre det lettere at finde virksomhedsnavne. Besøg firma-navn.dk