Firma-navn blog

Firmanavn - Den komplette guide ✅

04-06-2020

Firmanavn - Den komplette guide

Indholdsfortegnelse

Navnet kan være en af de sværeste ting, når man starter en virksomhed. Du kan have alt andet på plads, men stadig mangle dit firmanavn. De fleste iværksættere har stødt på problemet før og det bliver ikke lettere, når mange domæner desuden er optaget. Her får du en komplet guide til alt omkring dit firmanavn. Så får du de bedste forudsætninger til at vælge rigtigt, når du skal finde navnet til din virksomhed.

Hvad gør et firmanavn godt?

Et firmanavn skal egentlig ses som en begreb, som refererer til din virksomhed. Den primære betydning er derfor praktisk. Så slipper alle kunder, ansatte osv. for at referere til din virksomhed med lange sætninger. Eksempelvis er “butikken nede på hjørnet, som hjælper dig med huset” meget længere end “Tømrer Svendsen”. Det skal altså være praktisk at bruge for de mennesker, som skal bruge det.

Der er desuden en lang række parametre, som et firmanavn kan måles på. Her får du en liste og en kort beskrivelse af nogle af disse parametre. Så kan du selv prøve at bruge dem på dine egne muligheder for firmanavne.

Memorabilitet

Dit firmanavn skal kunne huskes. Kunder skal let kunne huske dit navn første gang de hører eller ser det. På den måde får de lettere skabt en reference til din virksomhed, når de har brug for ydelser, som du leverer.

Udtale

Din målgruppe skal let kunne udtale navnet. Hvis de har svært ved at udtale navnet er de mindre tilbøjelige til at bruge dine ydelser eller anbefale dem.

Stavning

Dit firmanavn skal lyde som det staves. Det kan ikke anbefales bevidst at lave stavefejl eller lignende til et allerede kendt ord.

Relevans til forretningen

Dette giver lidt sig selv. Du skal selvfølgelig finde et navn, som giver associationer til den industri, som du arbejder med. Du skal altså ikke have et navn, som giver associationer til fødevarer, hvis du arbejder med computere eller lignende.

Meningsfyldt

Dit brand og navn skal være meningsfyldt og give mening for kunden. Du må gerne kunne fortælle en historie med navnet.

Navnets længde

Dit firmanavns længde er vigtigt. Dit navn må ikke være for langt og heller ikke for kort. Det skal gerne være let og hurtigt at skrive i en søgemaskine samt let at huske for potentielle kunder. Nogle arbejder med en grænse på 10 bogstaver. Det kommer dog an på om du vil finde et navn til en international eller lokal virksomhed. Nogle gange giver det nemlig mening at have en lokation i navnet, som ofte gør navnet lidt længere.

Originalitet

Dit firmanavn skal gerne være originalt. Det skal i hvert fald være unikt til din virksomhed. Det er ikke originalt, hvis det i store træk ligner navnet på andre virksomheder.

Catchy

Dit navn skal gerne kunne fange opmærksomheden af din målgruppe.

Lyde godt

Dit navn skal være lyde godt. Det kan være svært at vide før man får nogle tilbagemeldinger. Det gælder dog som udgangspunkt, at du eksempelvis skal undgå x, z og w. Disse kan for danske virksomheder i hvert fald være sværere at udtale og de ligger ikke helt ligeså godt i munden.

Markedspotentiale

Forventningerne med nye virksomheder er jo ofte at vækste og blive større. Du skal derfor have et navn, som kan bære sit markedspotentiale og er relateret til din forretning.

Kommunikation

Dit navn skal kommunikere hvad din virksomhed laver. Det skal kommunikeres på en måde, så målgruppen kan forstå det og opfordres til at interagere med det.

Sprog

Dit firmanavn skal være på det sprog, som din målgruppe forstår. Du skal derfor selvfølgelig overveje om din virksomhed eventuelt vil ekspandere internationalt om noget tid. Du kan dog altid tilføje oversættelser af indhold senere i processen, hvis det bliver aktuelt. Navnet skal dog helst være klar til det rigtig sprog fra starten.

Simplicitet

De bedste firmanavne er altid simple. Du skal derfor prøve såvidt muligt at holde dit navn simpelt. Pas på med navne, som er komplekse eller kan betyde flere ting.

Billede

Dit navn skal gerne give et godt mentalt billede, når dine kunder tænker på det. Det kan være svært at opnå lige med det samme, da der selvfølgelig er mange faktorer, som spiller ind. Du bør dog have det i tankerne.

Varemærke

Du skal have muligheden for at få et varemærke med dit navn. Du skal som udgangspunkt i hvert fald sikre dig, at andre ikke har et varemærke tæt ved dit valgte navn. Dette kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Registrering

Denne giver lidt sig selv. Det skal selvfølgelig være muligt at registrere dit firmanavn. Der må altså ikke være andre virksomheder, som du kommer for tæt på. Dette kan du læse mere om senere i artiklen.

Domænet skal være ledigt

Ideelt set skal dit domænenavn være ledigt for det navn, som du beslutter dig for. Der er dog altid flere varianter af domænenavne, som man kan vælge. Du bør gå ind på www.firma-navn.dk og søge efter et godt navn.

Hvilke firmanavne må jeg bruge?

Hvilket firmanavn må jeg bruge?

Du har ofte mange ting at tænke over, når du skal starte din virksomhed. En af de vigtige ting i starten er firmananavnet, som gerne skal være på plads tidligt i processen. Det kan nemlig være en svær process at ændre navnet senere, da du muligvis allerede har bygget en masse materiale op omkring dit navn.

Derfor har mange personer bekymringer omkring navnet. Må du rent faktisk bruge dit tænkte navn? Eller har andre krav på det? Her får du en række tips til hvordan du sikrer dig, at du må bruge dit firmanavn.

Dit virksomhedsnavn skal klart adskille sig fra andre

Når du finder et firmanavn skal du sikre dig, at det ikke ligger meget tæt op ad et allerede eksisterende navn. Det dur eksempelvis ikke at kalde dit burgersted for ‘Burger Kings’, da det er alt for tæt på ‘Burger King’. Her ville du med sikkerhed ende med et søgsmål om at stoppe med at bruge navnet. Husk at tjekke både nationalt og internationalt for at se om andre virksomheder bruger dit navn.

Der har i nyere tid kørt en del sager i Danmark, som omhandler navne på virksomheder. Der har blandt andet kørt en sag mellem Jensens Bøfhus og Jensens Fiskerestaurant. Her endte det faktisk med, at Jensens Fiskerestaurant ikke måtte bruge navnet. Der er desuden lige nu en sag kørende omkring navnet Ørsted.

Du må ikke bruge elementer, der ikke ejes af din virksomhed

Der er masser af ord og elementer, som andre virksomheder ejer. Dette er med til at sikre, at andre netop ikke kopierer. Derfor kan du ikke bruge elementer i dit firmanavn, som andre har rettighederne til.

Dette dækker generelt over varemærker, slægtsnavne og steder. Du kan eksempelvis ikke kalde din virksomhed for ‘Batman’, da dette varemærke ejes af DC Comics. Det samme gælder for en lang række andre ting. Du skal derfor lave lidt research for at sikre, at dele af navnet ikke ejes af andre virksomheder.

Dit navn må ikke vildlede

Dette råd er lidt mere ligetil. Du må ikke vildlede forbrugeren. Du skal derfor ikke kalde din virksomhed noget med rengøring, hvis du arbejder som revisor. Det er de færreste der rent faktisk vildleder forbrugeren og derfor ser man ikke ofte, at denne lov bliver brugt.

Dit navn skal skiftes, hvis aktiviteten ændres

Dette råd giver også lidt sig selv. Virksomheder er ofte dynamiske og det kan være, at du finder ud af, at du vil levere andre ydelser på et tidspunkt. Disse nye ydelser kan være meget anderledes end de eksisterende og det skal reflekteres i firmanavnet. Derfor kan du også fra starten med fordel tænke over hvilke andre industrier, som din virksomhed kan arbejde med.

Hvilke navne må man så egentlig bruge?

Det kan godt føles som om alle navne allerede er taget. Du vil dog næsten altid alligevel kunne finde et firmanavn, som er godt og afspejler din aktivitet. Det kan dog være svært at finde korte navne til sin virksomhed, hvor domænet stadig er ledigt. Brug www.firma-navn.dk til at finde inspiration.

Typer af firmanavn

Selvom firmanavne nogle gange virker tilfældige har de ofte et ophav. Her kommer der en række af de forskellige typer af navne, som virksomheder ofte vælger at bruge. Dette kan være med til at udvide dine inspirationskilder til at finde det bedste firmanavn til din virksomhed. Du får desuden her en række eksempler på eksisterende virksomheder, som bruger de forskellige typer af navne.

Ord fra ordbogen / Rigtige ord

De her ord er ret oplagte til en virksomhed. Det er ord, som de fleste kender og de vil kunne findes i ordbogen for det pågældende sprog. Her kommer du i hvert fald uden om udfordringer ved at finde et ord, som folk kender. Det kan dog være svært at finde det rigtige domæne, da mange af disse er optaget.

Eksempler kan være:

  • Apple
  • Dapper
  • Amazon

Forkert stavning med vilje

Denne type af firmanavne er blevet mere populære i USA i takt med at alle domænerne for eksisterende ord er optaget. Disse ord udtales ofte ligesom det rigtige ord, men staves anderledes. Man skal dog passe på, da det kan være meget sværere for kunderne at huske navnet og måske ender de på en anden hjemmeside.

Eksempler kan være:

  • Flickr
  • Digg
  • Soonr

Sammensatte ord

Denne måde at navngive virksomheder eksisterer i stor stil. Her kan du ret let indikere dit formål med din virksomhed. Det er derfor et rigtig godt udgangspunkt, når du leder efter dit eget firmanavn.

Eksempler kan være:

  • Facebook
  • Firefox
  • Wordpress

Fraser

Fraser kan være rigtig gode til firmanavne, da du har bedre mulighed for at lave bevise din værdi med navnet. Du skal dog passe på, at navnet ikke bliver for langt.

Eksempler kan være:

  • Save the children
  • Citizen of humanity
  • 5 minute oil change

Opfundne ord

Man kan altid ty til ord, som aldrig har fandtes. Dette kan i hvert fald gøre det lettere at finde det rigtige domæne. Det kan dog være sværere for dine potentielle kunder at huske navnet.

Eksempler kan være:

  • Bebo
  • Verizon
  • Zimbra

Vedhæftede ord

Disse minder lidt om sammensatte ord, men bruger danske ord, som sættes før og efter et andet ord. Det er rigtig godt til firmanavne, da de er ret lette for potentielle kunder at huske. Navne som disse er også udgangspunktet i vores generator på www.firma-navn.dk.

Eksempler kan være:

  • Boligportalen
  • Dinsko
  • Bordbutikken

Mytologien

Der er flere navne end man tror, som faktisk har fundet inspiration i mytologiens verden. De kan være med til at give dig god inspiration, men der er ikke helt så mange muligheder.

Eksempler kan være:

  • Nike
  • Pandora
  • Mercury

Ord med latin

Der er mange sprog, som har rødder i latin. Rigtig mange firmanavne bruger dele fra latin i navnet. Her kan du også finde inspiration til dit eget navn.

Eksempler kan være:

  • Novartis
  • Pentium
  • Officio

Ord med .dk eller DK for enden

Siden starten af 00’erne er det ligeledes blevet populært at have virksomheder hvis navn ender med “.dk” eller “DK” . Dette er specielt relevant, hvis du vil fremstå som en virksomhed, der har base i Danmark.

Eksisterende eksempler af dette kan være:

  • Fitnessdk
  • avXperten.dk
  • HummusDK

Hvornår skal du selv finde dit navn?

Dette skal du efter vores mening de fleste gange. Der er masser af virksomheder og de fleste starter med små budgetter og store drømme. Derfor giver det sjældent mening at bruge en masse penge i starten på udgifter til konsulenthuse. Dette gælder selvfølgelig også med hensyn til firmanavnet, hvor du selv bør finde et.

Det betyder dog ikke, at du bare skal vælge et navn. Du skal selvfølgelig stadig bruge tid på at finde det rigtige firmanavn, da det kan have stor betydning for din virksomhed, selvom det ikke er en stor international virksomhed.

Inspiration til Firmanavn

Inspiration til firmanavn kan komme fra de mærkeligste steder. Eksempelvis valgte Steve Jobs navnet Apple, fordi han mente at en PC skulle være lige så tilgængelig som frugten. Vi kommer her med en liste aktiviteter som hjælper på kreativiteten, hvis du sidder derhjemme og har svært ved at finde din indre Steve Jobs.

Find inspiration i din idebog

Start på en idebog, hvor du noterer alle dine kreative ideer og tanker. Har du allerede en idebog derhjemme, kunne det være en ide, at bladre den igennem for at se om nogle af dine tidligere ideer blomstrer frem. Dette kan gøre det lettere at finde forskellige ideer over lidt længere tid, så du ikke bare laver arbejdet på et specifikt tidspunkt.

Pendling

Mange af os bruger flere timer af dagen på at pendle på arbejde. Dette er den perfekt mulighed for at finde et kreativt firmanavn. Lad dig blive inspireret af dine omgivelser. Det kan være, at togrejsen leder dig på det rigtige “spor”.

Udfordr din krop

Der findes bred evidens for, at motion øger ens evne til at tænke. Hvis du føler at du sidder fast mht. navngivning af dit firma kan det være en god ide at gå ud og bevæge dig lidt.

Meditation

Hvis du er typen der udøver Yoga, så kan meditation være med til at sætte dig i en rolig sindstilstand, så du er klar til komme på flere kreative firmanavn.

Søvn

Din hjerne stopper ikke med at arbejde, når du falder i søvn. Det er faktisk en af de bedste måder at få ny ideer på! Efter en god lur er du veludhvilet og klar til finde dit “drømme” firmanavn.

Lad dig blive inspireret af andre

Kender du andre iværksættere der har startet virksomheder kan du blive inspireret af deres virksomhedsnavne. Har du ikke nogen iværksættere i dit netværk kunne de også blive inspireret af store selskaber som f.eks Coca-cola eller Nordea.

Forslag til dit firmanavn - Gode kilder

Inspiration til firmanavn

Har du stadig svært med at finde det rigtige navn kan du bruge vores generator. Her har vi som eksempel listede nogle firmanavne, hvis man skulle lave et virksomhed, som havde noget med heste at gøre.

  • hesteguide
  • hestepladsen
  • lethest
  • Hestecentral
  • Hestevarer
  • Hosheste
  • Hesteleg
  • nordicheste

Har du brug for mere inspiration så kan du læse vores dedikeret artikel omkring forslag til firmanavn

Gode regler for et firmanavn - Hvad skal du undgå?

Der er en lang række ting, som du skal overveje med dit navn. En god måde at starte på er at have styr på ting, som du helt sikkert skal undgå. Du bør altid leve op til følgende kriterier:

  • Det skal være læseligt (det skal altså ikke være “kaefjeklfj” eller lignende)
  • Det skal ikke fornærme nogen (det kan være svært at undersøge)
  • Det skal ikke være for langt - ikke mere end 3 ord
  • Du skal helst undgå æ, ø, å
  • Du skal helst undgå bindestreg

Hvor finder jeg et domæne til mit firmanavn?

Når du har fundet dit ideelle firmanavn vil du ofte skulle se på en digital udvidelse af dit brand. Her er det nødvendigt at købe et domæne. Det er ikke altid nemt at finde det rigtige domæne til ens firma. Der kan eksempelvis være situationer, hvor domænet svarende til dit firmanavn er taget af en anden. Du kan tjekke om domænet er ledigt på firma-navn.dk

Domænet svarende til min firmanavn er taget

En måde at håndtere dette problem er ved at lave en lille ændring i det ønskede domæne. Hvis du eksempelvis er ude efter domænet stol.dk, så kan du registrere domænet stole.dk, godestole.dk eller denstol.dk. Her kan det være en fordel med et værktøj som et firmanavn generator.

Der er en anden måde at håndtere et optaget domæne. Du kan nemlig registrere et domæne med en anderledes endelse. Ekspelvis kunne man registrere stol.eu, stol.org eller stol.com. Vær dog opmærksom på, at det kan have betydning for hvordan dit hjemmeside dukker op i danske søgeresultater. Du skal selvfølgelig sikre dig, at den anden virksomheder ikke ejer rettighederne til navnet.

Du har også en sidste mulighed for at få et domæne. Du kan nemlig overtage det, hvis du kan bevise, at du har krav på det. Det kræver dog som udgangspunkt, at ejeren ikke bruger domænet fornuftigt. Hvis den nuværende ejer ikke følger god domæne skik kan der ofte være fine muligheder for at overtage domænet.

Her kan du med fordel gøre brug af tjeneste som Klagen.dk som hjælper dig med at føre sager mod domænespekulanter.

Domænet er ledigt

Du kan også være heldig og finde ud af, at domænet svarende til dit firmanavn er ledigt. Her handler det bare om at købe den hos en domæneudbyder så hurtigt som muligt. Det kan jo være andre også er interesseret i det.

Der findes flere forskellige domæneudbydere. Eksempler kan være:

  • Simply
  • One
  • GoDaddy

Vi anbefaler klart Simply, da det er nogle af de billigste og bedste.

Metode til at finde firmanavn

Metode til at finde firmanavn

Vi præsenterer her en række forskellige metoder, som du kan bruge til at finde dit navn. Du behøver dog ikke gå med lige præcis dem her. Du skal ofte prøve dig frem. Desuden kan du sagtens prøve flere af metoderne og derefter vælge dit navn.

Første metode: Kræver bare et stykke papir og blyant

Dette er en af de hurtigste og mest simple metoder. Den handler primært om en tankegang, hvor du skal fortælle din virksomheds budskab til dine kunder igennem navnet. En virksomhed, som ikke beskriver formålet med navnet, kan have mindre værdi. Det skal dog siges, at du sagtens kan opnå stor succes med din virksomhed uden at portrættere det gennem navnet.

Find et tomt stykke papir og tegn 3 separate kolonner. Du kan bruge alle mulige slags papir til dette. I første kolonne skal du skrive alle de ting, som associeres med din virksomheds formål. En restaurant kan derfor skrive mad, aftensmad eller lignende.

Den næste kolonne er ment til de ting, som din virksomhed gør. En restaurant vil derfor kunne skrive spisning eller lignende.

Den sidste kolonne skal du bruge til at notere fordelene for kunderne. Altså deres grund til at købe en service fra dig. Man går ofte på restaurant for lækker mad, velsmagende, nemt, stemning, hygge, selskab osv.

Efter du har udført disse skridt skal du kombinere ordene. Det er lettere sagt en gjort, men det kan føre til nogle gode navne. Eksemplet med restauranten vil derfor kunne producere navne som “Smagsskabet”, “Madhygge” osv. Du kan også skrive det helt ud og bruge alle ord. Dette kan eksempelvis give resultater som “Det lækre selskab”. Man skal dog passe på med at lave sit navn for langt.

Anden metode: Lille øvelse med navne

Denne næste metode tager et lidt andet udgangspunkt. Her skal du tage dine kunders briller på og forestille dig deres perspektiv inde i din butik. Desuden skal du prøve at definere dine potentielle kunders demografi. Denne metode går ud på at tiltale netop de personer, som vil stå inde i din butik og købe dit produkt.

Med denne tankegang skal du i gang med at finde på alle mulige firmanavne. Du må gerne få hjælp fra så mange personer som muligt her. Specielt, hvis nogle af disse personer har indsigt i den branche, som du arbejder med. Det handler i bund og grund om at få så mange som muligt ned på et stykke papir eller på din computer. Her er www.firma-navn.dk et rigtig godt værktøj, hvor du kan finde inspiration.

I denne fase kan du sagtens kigge på eksisterende virksomheder i din branche samt dine direkte konkurrenter. Navnene på deres virksomheder kan være med til at give dig inspiration.

Den sidste del af metoden handler selvfølgelig om at vælge et af de mange forslag, som du har skrevet ned. Her skal du nok overveje dem over et stykke tid, hvor du herefter kan vælge et af dem. Derefter skal du selvfølgelig sikre dig, at der ikke er andre, som bruger det valgte navn.

Tredje metode: Find domænet først

Der er i dag så mange virksomheder, at det kan være svært at finde et domæne. Din virksomhed vil næsten altid have brug for en hjemmeside eller i hvert fald at være at finde online. Derfor har domænet en central betydning. Det er samtidig ikke fedt at finde det gode firmanavn hvorefter du finder ud af, at domænet er optaget.

Derfor kan du starte med at bruge www.firma-navn.dk til at finde alle mulige forskellige bud på firmanavne. Skriv alle de forskellige navne ned, som du potentielt set kunne bruge. I starten skal du bare skrive mange navne ned, selvom de måske ikke er helt perfekte. Det er bedre at have for mange navne i denne fase.

Når du har lavet en længere liste skal du til at vælge de bedste af dem på papiret. Du skal altså strege navne over indtil du har omkring en håndfuld tilbage. Disse skal være gode forslag og reelle bud på dit firmanavn.

Nu skal du i gang med at undersøge navnene. Du skal altså finde informationer omkring de enkelte navne. Dette inkluderer varemærker, om andre bruger det samt vurdering af selve ordet/ordene. Du kan få mange af informationerne på analyse-siden. Du bør dog besøge Patent- og Varemærkestyrelsen bagefter for at være sikker på, at der ikke eksisterer varemærker hos andre virksomheder for navnet.

Hvad skal du kalde en konsulentvirksomhed?

Hvad skal du kalde en konsulentvirksomhed

Der er sket en stor stigning af selvstændige, der arbejder som konsulent eller freelancer. I dag er der nemlig ikke lige så stor administrativ byrde, som for år tilbage. Der er desuden en masse gode online værktøjer, som kan hjælpe med at holde styr på regnskab og lignende. Flere tager derfor springet og har derfor brug for et firmanavn til deres egen virksomhed. Navne på helt små konsulentvirksomheder er ikke ligeså vigtige, da mindre mennesker bliver eksponeret for dem. De er dog stadig vigtige, da de skal signalere professionalitet.

Nedenunder her får du en række mulige ideer til dit navn til din egen konsulentvirksomhed. Du kan desuden besøge siden på firma-navn.dk, hvor du kan få vist forslagene lynhurtigt.

Eksempler på navne til en konsulentvirksomhed

Her får du en liste over forskellige muligheder. Så har du gode muligheder for at danne dine egne tanker omkring dit navn. Det er altid godt at få inspiration fra andre lignende virksomheder. Husk at disse kun er til inspiration. Du kan derfor sagtens kalde din konsulentvirksomhed et navn, som er mere specifikt.

Forslag til mindre konsulentvirksomheder

Konsulent (eksempelvis Lund Konsulent)

Dette er en af de mest brugte, som kan virke åbenlys. Den er dog interessant, da den kan bruges i mange forskellige industrier. Søgninger på ordet konsulent vil give rigtig mange eksisterende virksomheder i Danmark. Prøv at brug dit eget navn eller lignende sammen med ordet konsulent på forskellige måder. Så kan du sagtens ende med et godt navn.

Consult (eksempelvis TechConsult)

Lige konsulent kan ‘Consult’ bruges sammen med en række forskellige ord. Så får du en række relevante resultater, som muligvis kan bruges til din konsulentvirksomhed. Den er desuden rigtig populær i Danmark, hvor du kan finde mange andre virksomheder, som bruger samme slags navn.

Forslag til større konsulentvirksomheder

Konsulentvirksomheder er mange og deres navne minder generelt lidt om hinanden. De fås både i nationale og internationale versioner. Her får du en lille liste, så du selv kan lidt inspiration fra nogle af de store konsulenthuse.

Hitachi Consulting

Dette er en af de simple. Prøv at bruge ordet ‘Consulting’ efter dit eget navn eller nogle ord indenfor din industri. Dette bør give nogle fine resultater.

PA Consulting Group

Der er mange virksomheder, som bruger ordene ‘Consulting Group’. Det plejer dog i de fleste tilfælde at være større virksomheder, da det indikerer en gruppe eller global virksomhed.

Quantum Group

Du kan også nøjes med at bruge ordet ‘Group’. Du skal dog helst være flere end bare dig selv, da det ellers kan være lidt misvisende.

McKinsey & Company

Mange er allerede bekendt med McKinsey, som er et af de helt store konsulenthuse. De bruger ‘& Company’, som du ligeledes kan bruge. Det kræver dog igen typisk, at det er en lidt større virksomhed.

BMC Consulting Services

‘Consulting Services’ er mere generelt og kan sagtens bruges til virksomheder af forskellig størrelse. Det kan sagtens bruges til mindre konsulentvirksomheder og er et godt udgangspunkt for et uspecifikt navn til konsulentydelser..

Hvilket navn skal du vælge som konsulent?

Du har selv de bedste forudsætninger for at vælge et navn. Der er jo utrolig mange forskellige industrier, som du kan arbejde med. Nogle gange kan du med fordel inkorporere din industri i dit navn, mens det andre gange giver mening at bruge et mere generelt navn.

Beskyt dit firmanavn

Beskyt dit firmanavn

Lovene omkring rettigheder er mange og kan være komplekse at finde ud af. Derfor får du her en række tips til at beskytte firmanavne. På den måde kan undgå, at virksomheder prøver at fratage dig dit firmanavn. Dette kan være specielt skidt, hvis du har brugt lang tid på at opbygge din virksomhed med det pågældende navn. Disse tips er dog generelle og besvarer ikke spørgsmål omkring en specifik sag. Hvis det er meget vigtigt for dig bør du søge hjælp hos en advokat eller en anden professionel.

Du vil beskytte et eksisterende firmanavn

Du kan sagtens gøre flere ting for at beskytte dit navn, selvom du ikke skal til at starte din virksomhed. Du har faktisk endnu bedre mulighed for at bevise din historik, hvis din virksomhed har eksisteret i flere år. For eksisterende virksomheder gælder det i høj grad om at registrere et varemærke. Mange afgørelser har lagt stor vægt på dette, når rettighederne til navnet skal bestemmes. Desuden skal du sørge for at gøre det så tidligt som muligt. Dette giver dig et bedre argument overfor andre.

Det er dog ikke altid, at det giver mening at beskytte dit firmanavn. Du skal selvfølgelig overveje om det er en god forretning for dig. Overvej om der overhovedet er andre, der kunne være interesseret i dit navn. Du skal desuden overveje om du er villig til at investere i repræsentation, hvis du finder andre, som forbryder sig mod dit varemærke. Store virksomheder får meget ud af dette, da navnet ofte er et centralt element i deres forretning. Dette er ikke nødvendigvis det samme for dig.

Du vil beskytte et firmanavn til en ny virksomhed

Når du lige har startet en virksomhed er der mange ting, som du skal overveje. Det er ikke engang sikkert, at du har dit forretningsgrundlag helt på plads og der er sikkert mange beslutninger omkring strategien, som kræver en stor indsats. Spørg derfor dig selv om der er behov for at beskytte navnet endnu. Det bliver typisk et mere vigtigt spørgsmål, hvis du har planer om at tage din virksomhed til udlandet.

5 råd til beskyttelse af dit firmanavn

Nu får du 5 specifikke råd til hvordan du kan beskytte dit firmanavn. Så kan du selv gøre dig dine egne overvejelser.

1. Find eksisterende varemærker

Start med at søge efter alle de eksisterende varemærker, der har lignende kendetegn for din virksomhed. Ligesom du normalt undersøger din konkurrenter for din forretning skal du gøre det samme for rettigheder og varemærker. Så ved du om du overhovedet har en mulighed for selv at registrere et varemærke. Led efter varemærker, som minder meget om din egen forretning. Der skal nemlig være signifikant forskel mellem varemærker. Hvis en forbruger i stor stil vil forveksle dette varemærke med dit eget, så har du ikke en god sag. Start denne proces tidligt for at få det bedste overblik.

2. Anskaf forskellige domænenavne - .com - .org

En vigtig del af rettigheder er at bevise, at din virksomhed har vigtig interesse for navnet. Du skal derfor sørge for at associere så mange forskellige aktiver som muligt med dit navn. Dette gøres ret simpelt ved at købe forskellige domænenavne. Ejer du både .dk, .com og .org domænet har du bevist, at du har mange aktiver med navnet.

På samme måde kan du købe andre domæner for centrale elementer i din virksomhed. Det kan være, at du har et enkelt produkt, som er meget vigtigt for din virksomhed. Lad os sige, at du sælger en computer, som hedder “LabMaskine”. Her vil det være en god ide at købe domænerne associeret med dette navn.

Du skal dog selvfølgelig være opmærksom på, at domæner også har en omkostning. Selvom prisen er lille for en stor virksomhed, kan det være mange penge for en mindre virksomhed. Du skal jo huske, at omkostningen for et domæne er årlig, så du vil skulle betale for hvert år, hvor du har registreret domænet.

Du skal desuden være opmærksom på om dine domæner udløber. Du kan dog sætte automatisk fornyelse til, så du ikke skal bekymre dig om det. Der har dog været flere sager med større virksomheder, som har glemt at forny deres domæne og derved har mistet det, da andre har registreret det. De får det dog ofte tilbage igen, hvis de betaler den nye ejer.

3. Ansøg om varemærke for navnet hos Patent- og Varemærkestyrelsen

Når man skal registrere et varemærke i Danmark skal det ske hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Her vil du blive guidet igennem en række skridt, hvor du skal lave noget arbejde for at ansøge.

Du skal først og fremmest være helt klar over hvad du gerne vil beskytte rettighederne for. Er det dit firmanavn eller er det eventuelt dit logo? Vær helt sikker før du påbegynder processen hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Bagefter skal du vælge hvilken kategori dit varemærke hører til. Der er lavet kategorier, så man ikke altid skal undersøge alle Danmarks varemærker for at finde de relevante varemærker. Dette hjælper også dig selv, når du skal undersøge om andre har lignende varemærker. Det kan godt tage lidt tid at finde den rigtige kategori, men det er vigtigt at få valgt rigtigt.

Til sidst skal du sætte en ejer af varemærket. Dette er typisk virksomheden, men kan også være en privatperson. Mange virksomheder ejer en hel del forskellige varemærker. Dette er et led i at beskytte deres virksomhed så godt som muligt fra eventuelle konkurrenter.

Efter en ansøgning er sendt får du ikke svar lige med det samme. Typisk vil der går nogle måneder før du hører omkring din sag. Patent- og Varemærkestyrelsen skriver selv, at der kan gå op til 12 uger før du får svar. Hvis du får dit varemærke godkendt kan det dog vare i rigtig lang tid. Du skal dog sørge for at bruge det aktivt, da det ellers ikke er gældende. Det skal herefter fornyes hvert 10. år.

4. Bevar penge i budgettet til at forsvare varemærket

Når man først har fået et varemærke skal man stadig bruge det aktivt. Desuden skal du faktisk også være proaktiv i forhold til at beskytte dit nyerhvervede varemærke. Dette inkluderer at kontakte personer eller virksomheder, der bryder dit varemærke.

Det kan være, at nogle virksomheder kalder sig noget, som kan forveksles med dit eget firmanavn. Her skal du sikre dig, at du tager fat i selskabet og gør opmærksom på, at du ejer varemærket. Så bør de stoppe med at bruge navnet, men nogle vil måske ikke stoppe i første omgang.

Du får desuden et endnu stærkere varemærke hver gang, at du bruger det aktivt over for mulige navne, som kan forveksles med dit. Så kan du nemlig altid referere til de tidligere sager, hvor du har beskyttet navnet. Denne praksis bruger mange større virksomheder, når det gælder varemærker.

5. Vær opmærksom på om du har behov for en advokat

Det er ikke altid, at man kan klare tingene selv. Iværksættere har ofte en tendens til at have svært ved at fralægge sig ansvar og opgaver i deres virksomhed. Nogle gange er der dog behov for det. Hvis du ikke selv kan komme frem til en løsning skal du overveje professionel repræsentation i form af en advokat eller anden rådgiver. Du skal være opmærksom på, at det uden advokat muligvis vil kunne have store konsekvenser for din virksomhed, hvis du ikke agerer korrekt.

Her får du ikke nogle bud på de bedste advokater, da de opererer inden for en lang række opgaver med varemærker og rettigheder. Du skal selv undersøge markedet og finde nogen, som har erfaring med dit specifikke område. Så kan du begynde at få en eventuel pris og vurdering af din specifikke sag.

Internationale virksomheder føder mange udfordringer med sig i form af rettigheder og varemærker. Selvom Danmark har et veletableret system kan andre lande have mindre klare vejledninger. Her vil en advokat med sikkerhed kunne give dig god rådgivning for den bedste løsning.

Dit firmanavn er dog ikke altid det vigtigste

Et godt firmanavn er i mange tilfælde vigtigt for din virksomhed. Dette gælder specielt, hvis din virksomhed er lokal. Her er det vigtigt at kunne opnå gode placeringer på søgemaskiner og dermed få trafik til hjemmesiden. Der gælder dog lidt andre regler for verdensomspændende virksomheder. Her får du nogle eksempler på nogle af verdens største selskaber og historien bag deres firmanavn:

Apple

Deres navn har forvirret mange mennesker. I hvert fald i deres tidlige dage, hvor få kendte til selskabet. Her blev mange andre computervirksomheder kaldt mere tekniske navne. Navnet “Apple” har dog med sikkerhed mødt modstand fra flere i virksomheden, da det først blev fremlagt. Det siger meget lidt om virksomhedens formål. Det siger faktisk meget lidt om noget som helst andet end æbler.

I dag er der dog ingen, som stiller spørgsmålstegn ved navnet. Det er blevet synonym med deres produkter og det har været en del af så mange menneskers hverdag i meget lang tid.

Der er generelt ingen dybere mening bag navnet. Det fortælles, at Steve Jobs tidligere arbejdede på en æblefarm og navnet havde derfor sentimental værdi for ham. Desuden var en af hans grunde, at computere skulle være for alle. Derfor skulle navnet ikke være intimiderende for folk, som gerne vil købe en computer.

IBM

Et andet eksempel på et lidt mærkeligt firmanavn. IBM giver ikke meget mening, hvis du ikke ved hvad forkortelsen betyder. I dag kender de fleste dog virksomheden (i hvert fald i USA) og forbinder den med computere og lignende. De færreste ved dog, at det rent faktisk står for “International Business Machines”. Dette betyder dog ikke så meget, da navnet allerede er blevet kendt og folk derfor ikke længere tænker over navnet.

Google

Dette er næsten det bedste eksempel. Dette navn ville være ret mærkeligt, hvis folk blev introduceret for det i dag. Der vil nok være mange, som mener, at det ikke er et godt firmanavn. Navnet siger ingenting om deres formål, værdier eller andet. Dette har dog ikke stoppet dem fra at blive en af verdens største virksomheder. Den originale forklaring på navnet er, at de forsøgte at stave til en “googol”, som er et kæmpe tal (10^100).

Der er masser af andre eksempler på firmanavne, som ikke har den store betydning eller er tæt knyttet til virksomhedens formål. Det er dog letteste er abstrahere fra navnet, når virksomheden er blevet tilstrækkelig stor og mange slet ikke overvejer navnets betydning. Alt afhængig af din egen virksomheds størrelse og ambitioner bør du derfor stadig overveje et meningsfyldt firmanavn.

Der er mange forskellige holdninger til dette. Hvis du spørger en virksomhed som arbejder med navne vil de selvfølgelig sige, at det er en god investering. Det kan det også være i specifikke situationer, hvor du ved, at navnet kommer til at være et vigtigt strategisk element. Dette gælder eksempelvis virksomheder med stor kapital, som begiver sig ind på et marked med andre store spillere. Her kan navnet være vigtigt for at vinde markedsandele fra andre spillere. Det kan være vigtigt at få testet navnet af hos forbrugere og få hørt deres mening.

Lad ikke dit firmanavn stoppe dig

Dette konkluderer vores artikel omkring firmanavne og alle de ting, som du skal overveje, når du skal finde navnet. Det kan være overvældende at skulle finde det rigtige navn. Derfor skal du selvfølgelig ikke bruge alt for lang tid på at vælge. Tag derfor en beslutning og hold fast i den, hvis du føler dig sikker og du har lavet noget af det vigtige forarbejde.

Held og lykke!


Kevin Ruder og Kristoffer Andreasen

Skrevet af et par unge gutter, der gerne vil gøre det lettere at finde virksomhedsnavne. Besøg firma-navn.dk